Bg_logo_top

Tegneworkshop for familier

Den sidste lørdag i hver måned tilbyder vi familie-tegneworkshops, hvor I kommer til at eksperimentere med forskellige tegneteknikker, fra de klassiske til dem der ligger langt, langt derfra. Alle kan være med – og man kan deltage flere gange, da forløbene varierer.

Tegneskole

Thorvaldsens Museum vrimler med skulpturer, relieffer, mønstre og malerier, og museet er fuldt af forunderlige former, farver og fortællinger. Alt dette kan opleves på mange måder – en af dem er ved at sætte sig ned og tegne det.

For hvem: Børn fra 8 år med deres voksne.
Pris 75 kr. inkl. entré pr. voksen per gang. Børn 25 kr. per gang. Beløbet betales ved ankomsten til museet.
Bindende tilmelding på e-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Husk at skrive følgende oplysninger i jeres mail til os:
Navn, adresse, telefonnummer, e-mail og ønskede datoer.

Hvornår: Lørdage kl. 11-13 d. 31. januar, 28. februar, 28. marts, 25. april, 30. maj, 27. juni, 25. juli, 29. august, 26. september, 31. oktober og
28. november 2015.

Vi tilbyder også tegneworkshops på engelsk

På udvalgte lørdage tilbyder Thorvaldsens Museum også familie-tegneworkshops på engelsk.

Hvornår: Kl. 11-13 lørdag d. 7. februar, 7. marts, 4. april, 5. september, 3. oktober og 7. november 2015.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor