OMVISNING I ANSIGT TIL ANSIGT : THORVALDSEN & PORTRÆTTET

12. MARTS KL. 18.00

Vores nye særudstilling, der hylder det skulpturelle portræt, er åbnet! Allerede på torsdag aften kan du komme med på en gratis omvisning i udstillingen, hvor museumsinspektør Kristine Bøggild Johannsen vil give et dybere indblik i udstillingen, og det forskningsprojekt der ligger til grund for den. Efter omvisningen byder vi på et glas vin fra vores butik.

Museet er åbent for alle hver torsdag aften til kl. 21.00!

Omvisningen er gratis efter betalt entre. Billetter til omvisningen bookes på forhånd via billetto.

Om udstillingen:

Som et led i fejringen af Bertel Thorvaldsens 250 års fødselsdag, hylder vi skulpturens sanselige kvaliteter med en ny stor udstilling om Bertel Thorvaldsens skulpturelle portrætter.

Vi er i dag som aldrig før omgivet af todimensionelle portrætter, der i stor stil deles på sociale medier og indtager en vigtig plads i både det private og offentlige rum. Det forholder sig markant anderledes med tredimensionelle, skulpturelle portrætter, som står overfor os som fysiske spejlbilleder frosset i tid og rummer et helt særligt potentiale for at påvirke os.

Læse mere om udstillingen her.