Fotobrug

Hvordan du kan bruge fotos fra museets samlinger afhænger af, hvorvidt de er fri af copyright eller ej.

Værker til fri download

En lang række af fotos af værker fra museets samlinger er fri af copyright, og du kan derfor frit downloade dem og bruge dem til alle formål. Disse billeder er i det offentlige domæne (Public Domain) og er tydeligt mærket som sådan. I menuen neden for kan du læse mere om værker til fri download, og om hvordan du bruger billeder, der er fri af copyright.

Hvordan kan du bruge fotos af værker, der er beskyttet af ophavsretten?

På Thorvaldsens Museums hjemmesider findes fotos, som er omfattet af copyright og ikke tilhører Public Domain. Du kan du få tilladelse til at bruge dem ved at henvende dig til vores fotosalg. Vær opmærksom på, at der kan være en reproduktionsafgift til fotografen på visse fotos. Og hvis et værk ikke er fotograferet, er det desuden mod betaling muligt at bestille en fotografering i vores fotosalg.

Vær opmærksom på

Det er dit eget ansvar at finde ud af, om et værkfoto ligger til fri afbenyttelse i tilstrækkelig høj opløsning. Vi kan af ressourcemæssige årsager desværre ikke påtage os at søge og finde værker for dig. Hvis du således bestiller et foto i vores fotosalg, som ligger til fri download, vil du blive faktureret for dette i henhold til vores almindelige prisliste.