Public Domain-fotos

Værker til fri download og hvordan du bruger billeder, der er fri af copyright

Gengivelser af værker fra museets samlinger, hvor det tydeligt fremgår, at de er fri af copyright, må du bruge helt frit til alle formål. Disse billeder er i det offentlige domæne (Public Domain).

Du kan således bl.a.:
• dele billederne – dvs. kopiere, distribuere og transmittere dem
• benytte billederne til alle formål – f.eks. undervisning, forskning, foredrag, publikationer, filmproduktioner m.m., også i kommercielle sammenhænge

Kreditering er god skik, når du bruger Public Domain-fotos

For at andre kan finde frem til, hvor de originale værker befinder sig, og hvor de selv kan downloade fotos af dem, beder vi dig om at henvise til Thorvaldsens Museum, når du bruger et af vores Public Domain-fotos.

Kreditering - Vi anbefaler at du angiver billedets kilde på denne måde:
Kunstner, Værkets titel, Datering (årstal), Thorvaldsens Museum, www.thorvaldsensmuseum.dk

Hvis du f.eks. bruger Bertel Thorvaldsens værk Natten, beder vi dig angive billedets kilde således:
Bertel Thorvaldsen, Natten, 1815, Thorvaldsens Museum, www.thorvaldsensmuseum.dk

Oprethold Public Domain-mærker og notifikationer

Vi anmoder brugere af Public Domain værker om ikke at fjerne Public Domain-mærker eller notifikationer på og ved værkerne eller angive vildledende oplysninger om værkets rettighedsstatus. Disse tommelfingerregler er afledt af Europeanas guidelines for god skik ved brug af Public Domain værker. De bygger på god vilje, og er ikke juridisk bindende. Vi beder dig venligst om at imødekomme dem.