Bg_logo_top

Hvorfor er gipsskulpturerne snavsede?

En stor del af Thorvaldsens værker på museet er udført i gips. Det er de små udkast til påtænkte værker, der udstilles i museets underetage. Og det er originalmodellerne til skulpturer udført i marmor, der udstilles i stuen og på 1. sal.

Fod
Nogle gipsoverflader bærer tydelige spor af mange års støvpartikler og forurening.

Både de små udkast og originalmodellerne var oprindeligt udført i ler. Når ler tørrer vil det ændre form og sprække. Det var derfor nødvendigt for Thorvaldsen, endnu mens leret var fugtigt, at omsætte figurerne til gips, som er et mere stabilt materiale. Lerskulpturerne forsvandt ved denne proces.

Disse gipsskulpturer er således de originale skitser og modeller for Thorvaldsens skulpturer i marmor og findes kun i dette ene eksemplar, mens marmorskulpturerne ofte blev hugget i flere eksemplarer.

Lige siden Thorvaldsens samtid, har luftens snavs og røgen fra kakkelovnene i hans atelier i Rom og på museet, lagt sig på den oprindelige hvide gips. Smudset er trængt dybt ind i den porøse overflade, og på visse skulpturer er det til stor gene for betragteren.

En rensning kan i dag lade sig gøre ad kemisk vej. Oftest vil museet dog kun rense skulpturerne i meget begrænset omfang fordi: skulpturernes overflade beskadiges, og den vil fremtræde mat og livløs. Målemærker m.v. fra Thorvaldsens samtid kan forsvinde. Endelig bliver formen sværere at opleve for betragteren, når den helt hvide gips træder frem igen.

A112 Dåbens Engel
Dåbsenglen i museets Kristussal. Originalmodel i gips, 1827-1828.

A112 Dåbens Engel
Skitsemodel til Thorvaldsens monumentale Herkules skulptur. Skitsemodellen fra 1839 kan ses i museets underetage.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor