
Lige fra oldtiden til nutiden har himmelrummet, kosmos, planeterne og stjernerne samt jordens og menneskets placering i universet fascineret både videnskabsmænd og kunstnere. Gennem genstande fra Bertel Thorvaldsens omfattende antiksamling beretter den lille udstilling Hvad stjernerne fortæller om astronomiens betydning og udvikling i oldtidens Mesopotamien, Etrurien, Grækenland og Rom.
Astronomiske motiver og henvisninger til kosmos ses også i Bertel Thorvaldsens eget kunstneriske virke. Til udstillingen knytter sig derfor en lille guide, Følg stjernerne, som fremhæver nogle af de astronomiske motiver, som findes i Thorvaldsens egen kunst og i Thorvaldsens Museum i øvrigt.
Udstillingen Hvad stjernerne fortæller vises i antiksamlingen på museets førstesal. Guiden Følg stjernerne udleveres gratis i museumsbutikken.
Turens og udstillingens temaer er led i et samarbejde relateret til udstillingen Himmelgåder – Dansk kunst og astronomi 1780-2010, som til d. 26. februar 2012 kan ses på Fuglsang Kunstmuseum og siden på Fyns Kunstmuseum i perioden 16. marts 2012 – 17. juni 2012.
Mød os på
Facebook Instagram Trip Advisor