Bg_logo_top
29.02.2012

7 attraktioner for 70 kr.

Særtilbud i marts: Køb en fællesbillet til Slotsholmens mange attraktioner.

Pressefoto_slotsholmen

Slotsholmens museer gentager succesen fra de foregående år med en favorabel fællesbillet, der gælder i hele marts måned i 2012. Ny i billetsamarbejdet er De Kongelige Stalde, der bl.a. huser dronningens guldkaret, som senest var fremme i januar ved fejringen af majestætens 40 års regeringsjubilæum. Brug en dag, en weekend eller måske hele marts måned på at gå på opdagelse i Slotsholmens mange kulturtilbud!

Slotsholmen – En ø af kulturelle tilbud

Øen Slotsholmen i Københavns hjerte er ikke bare magtens centrum med Folketinget på Christiansborg som omdrejningspunkt. Men mange ved ikke, at det også er en oase af enestående kulturtilbud. Intet andet sted i Danmark ligger museerne så tæt og byder på oplevelser for enhver smag: Her er barske våben og teatermagi, en middelalderborg i den mørke undergrund og moderne arkitektur i verdensklasse, smukke skulpturer i prægtige rammer, jødisk kultur med skæve vinkler, kongelige pragtsale, kridhvide heste, gyldne kareter og meget mere…

Én fælles billet til 7 attraktioner for kun 70 kr.:

• Dansk Jødisk Museum (Normalpris voksen 50 kr.)
• De Kongelige Stalde (Normalpris voksen 40 kr.)
• Udstillinger i Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant (Normalpris voksen 40 kr.)
• Ruinerne under Christiansborg Slot (Normalpris voksen 40 kr.)
• Teatermuseet i Hofteatret (Normalpris voksen 40 kr.)
• Thorvaldsens Museum (Normalpris voksen 40 kr.)
• Tøjhusmuseet (Normalpris voksen 60 kr.)

Fællesbilletten er gyldig til ét besøg på hvert museum i hele marts 2012. Besøger man alle 7 museer, sparer man således som voksen hele 240 kr.! Og billetten giver desuden 50% rabat på billetprisen i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Bemærk, at børn har gratis adgang på næsten alle museerne.
Læs mere om de enkelte institutioner på www.oplevslotsholmen.dk

Billetten kan købes på alle de deltagende museer.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor