Bg_logo_top
28.05.2013

Klassisk koncert: Musik fra Thorvaldsens tid

Den 2. juni 2013 kl. 15 er der klassisk koncert under åben himmel i det Sydsjællandske.

B203

Et lille tip fra Thorvaldsen-Samlingen på Nysø:

På grundlag af nodesamlingen fra Nysø, arrangerer vi en klassisk koncert med deltagelse af guitarist Jacob Christensen, fløjtenist Mikael Beier og sopran Malene Nordtoft.

Koncerten finder sted søndag d. 2. juni kl. 15 i Nysøs gård. I forbindelse med koncerten vil der være gratis adgang til Samlingen.

I 2009 erhvervede det kongelige biblioteks Musik– og Teaterafdeling en omfattende nodesamling fra Nysø. Den stammer fra familien Stampe og er formentlig samlet omkring 1850. Samlingen omfatter 11 bind med afskrifter og trykte noder inden for sange, operaarier og klaverstykker.

Billetter til kr. 100,- kan købes ved indgangen. Der bydes på et glas vin i forbindelse med koncerten. I tilfælde af dårligt vejr bliver koncerten afholdt i Bio Bernhard.

I forbindelse med koncerten er der gratis adgang til Thorvaldsen-Samlingen på Nysø.

Læs mere her.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor