Amor kommer med rosen til gudernes og hele verdens herskerpar, Jupiter og hustruen Juno, der kendes på henholdsvis ørnen og påfuglen. Rosen tilhører Amors mor, kærlighedsgudinden Venus, og er hendes kendetegn – smuk og velduftende som hende, og smertende i kraft af sine torne ligesom kærligheden undertiden kan være det.