Spring navigation over
En sovende kvinde i antik dragt, Alkyones amme, B209

Forklaring

  • En sovende kvinde i antik dragt er måske det smukkeste af museets Eckersbergbilleder, men det er og bliver kun et fragment af en større komposition. I 1813 arbejdede Eckersberg med to scener fra Ovids Metamorfoser, der begge havde Alcyone som hovedperson. Det ene maleri – nu på Statens Museum for Kunst – viser Alcyone, vinkende farvel til sin bortsejlende ægtefælle, Keyx, og det andet skulle have vist den sovende Alcyone, der i en drøm får meddelelse om, at Keyx er omkommet på havet. For at fremhæve den liggende hovedpersons urolige, mareridtsprægede søvn, anbragte Eckersberg i forgrunden en sorgløst blundende tjenestepige. Og hende er det, maleriet viser. Eckersberg blev nemlig aldrig tilfreds med sit værk og besluttede derfor at udklippe og gemme det vellykkede parti med tjenestepigen. Fragmentet tyder på, at kunstneren ikke fik lagt sidste hånd på sit Alcyone-billede, før han gav op. Gulvet, plinten, som tjenestepigen sidder på, og hendes klæder er tydeligvis ikke færdigmalede. Men pigens tungt hvilende hoved i øverste venstre hjørne er helt og meget smukt fuldendt.

Motiv / Tema

Mål

  • Højde (prydramme) 57,4 cm
  • Højde 44,5 cm
  • Bredde (prydramme) 51,5 cm
  • Bredde 39,2 cm
  • Dybde (prydramme) 8,5 cm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    Roma 1813
  • Type

    Signatur