Den unge satyr prøver sig frem på Pans egen fløjte. Som traditionen siger, er fløjten udstyret med syv rør – og kaldet Syrinx efter nymfen, der blev forvandlet til siv, bedst som Pan troede at kunne vinde hende for sig. Pans udtryk er for Thorvaldsen uvant skælmsk, og da han 1831 genbruger motivet i et relief, sker der med langt mindre temperament. Den sekundære skitse er udført med blyant; hurtigt, svunget og blødt – og vendt i forhold til hovedmotivet.