Spring navigation over
Amor fodrer duer, E1112b

Forklaring

  • Luigi Bienaimé (1795-1878) begyndte at arbejde i Thorvaldsens værksted i Rom i 1818. Igennem hele sit liv havde Bienaimé i bogstaveligste forstand haft marmorstøv under fødderne. Han var vokset op i det, der må være marmorets by frem for nogen – Carrara. På Michelangelos (1475-1564), på Bienaimés og Thorvaldsens tid, ligesom i dag, blev der fra brud i Carrara hentet marmor af bedste kvalitet – marmor som er egnet til skulpturer. Nogle gange blev skulpturerne hugget i Carrara. Andre gange blev marmorblokkene transporteret til værkstederne i Rom for at blive hugget der. I Rom var Bienaimé en af de billedhuggere som bistod Thorvaldsen med at hugge hans gipsmodeller i marmor, når der kom en bestilling. Bienaimé arbejdede dog også med skulpturer han selv fik bestilling på. Og den buttede og bevingede Amorfigur som fodrer duer, modellerede Bienaimé i gips i 1821. Den er en lidt sentimental fremstilling, og deri adskiller den sig fra Thorvaldsens mere klassiske figurer. Bienaimés Amor kendes i dag i form af tre replikker. En af disse findes i Eremitagemuseet i St. Petersburg.

Mål

  • Højde (papirmål) 368 mm
  • Bredde (papirmål) 270 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    L. Bienaimé sculp. / Litt. Battistelli / P. Guglielmi lit. / Amore