Hieroglyfisk inskription som bilag til Adolf Heinrich Friedrich Schlichtegrolls afhandling om Rosettestenen
Ubekendt
: før 1900

Dekret, hieroglyfisk inskription fra Rosettestenen reproduceret på foranledning af Adolf Heinrich Friedrich Schlichtegroll, 1817
Overført fra graveret kobberplade udført af Society of Antiquaries of London, efter inskription på antik ægyptisk stele
Del af serie litografier, inv.nr. E1334 til E1340, udført i relation til Schlichtegrolls afhandling om Rosettestenen, kendes som: "Inscriptio perantiqua, Sacris Aegyptiorum et vulgaribus literis itemque Graecis in lapide nigro prope Rosettam invento,.. "

Litografi. Påskrift med blyant. 268 x 434 mm
Inventarnummer: E1338

Værker, der har forbindelse til dette værk: Rosettestenen, ptolemæisk stele, 196 f.Kr., basaltplade, British Museum, London, Reg.nr. 24

Stort foto

Fascinationen af Ægypten Ture på tværs

Ægyptologiens fødsel

Sideløbende med kunstnernes forestillinger om det eksotiske Ægypten, opstod en egentlig videnskabelig interesse for Ægyptens oldtid og kultur. I 1798-1799 var Napoleon Bonaparte på erobringstogt i Ægypten. Med ham fulgte et stort antal videnskabsmænd, som både undersøgte det samtidige og oldtidens Ægypten. Under togtet opdagede man bl.a. den såkaldte Rosettesten, en tempelstele med indskrifter på tre skriftsprog: græsk, ægyptisk demotisk og ægyptiske hieroglyffer. Stenen blev nøglen til tydningen af hieroglyfferne, som indtil da havde været uforståelige. Dermed blev en helt ny forståelse for den oldægyptiske kultur muliggjort, og ægyptologi som en egentlig videnskab var født. Litografiet gengiver hieroglyfferne på Rosettestenen og er udført til en afhandling om stenens indskrifter.