Efter Tizians (ca. 1488-1576) død, var Federico Zuccaro den måske mest kendte kunstner i Europa, men i dag glemt af de fleste. Han var berygtet ikke alene for sin kunstneriske formåen men også for at han gentagne gange tog en kunstnerisk hævn over sine modstandere ved at male situationsbestemte karikaturer. Efter voldsom kritik af en af disse, forviste paven ham fra Rom i 1583. Men, Zuccaro blev taget til nåde igen.
Kirken havde i det hele taget stor indflydelse på kunsten i Rom. Og da Zuccaro grundlagde Accademia di San Luca i Rom i 1593, skete det da også under pavelig beskyttelse. En af de store udfordringer på Zuccaros tid var, at de mange og helt unge kunstnere som kom til Rom, stod helt uden mulighed for vejledning. Ofte var de endnu børn eller teenagere. Og også generelt var det utilfredsstillende for kunstnerne, at de var en minoritetsgruppe i de lokale håndværkerlav. Zuccaro ønskede at hæve renommeet for malere og billedhuggere op over håndværkernes. Med det formål grundlagde han Accademia di San Luca og lod teori indgå i undervisningen. Det var i øvrigt ved dette samme kunstakademi i Rom, at Thorvaldsen blev optaget og blev professor i 1808.
Fortællingen om Maria Himmelfart findes i de apokryffe skrifter. Det fortælles, at hendes himmelfart fandt sted på tredjedagen efter hendes død. Da apostlene sad ved Marias grav, viste Kristus og ærkeenglen Mikael sig. De medbragte Marias sjæl som igen tog bolig i hendes krop. Og både hendes krop og ånd blev optaget i himlen. Doktrinen om Maria Himmelfart findes i den katolske kirke.
ASSUMPTA EST MARIA IN / COELUM GAVDENT ANGELI / LAUDANTES BENEDICTUNT / DOMINUM / F. Zucheri / Rome ex Chalographia Dominicus de Rubeis Heredis. Io. Iacobus de Rubeis formis Romæ ad Temp. S. Ma. de Pace cum priu. S. Pont. et Super. perm.
