Spring navigation over
Apollo, E1875

Forklaring

  • Romerne betragtede Apollon som lysets gud, der dagligt kørte hen over himlen i sin strålende vogn. Det er den, der anes forneden i det kobberstik Giovanni Jacopo Caraglio har udført efter Rosso Fiorentino (1494-1540). Århundreder senere opnåede lysguden Apollon ny popularitet hos Solkongen, den franske Ludvig 14. (1638-1715), og fik en ikke ubetydelig plads i det dekorative program, som smykker slottet i Versailles. På kobberstikket ses Apollon som en nøgen yngling, forbilledlig med hensyn til det mandlig legemes skønhed. På dette punkt var Apollon skønhedsgudinden Venus’ mandlige modstykke. Laurbærblade kroner Apollons hårpragt. Nogle laurbærbuske voksede på Parnasset, musernes tilholdssted. Og kransen vidner om Apollons tilknytning til kunsten og til muserne, som i det mytologiske univers figurerer som inspiratorer for kunstarterne. Det er i denne rolle, Apollon er mest kendt. Således også hos Thorvaldsen, som kun i en enkelt tegning har fremstillet Apollon som lysgud.

Mål

  • Højde (pladerand) 210 mm
  • Skala / Format

    Højformat
  • Højde (papirmål) 230 mm
  • Bredde (pladerand) 110 mm
  • Skala / Format

    Højformat
  • Bredde (papirmål) 310 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    11 / OMNIA OVI VIDEO PER QVEM IDET OMNIA TELLVS