Bg_logo_top

Tilbage til Samlingerne

Veduta del Foro Romano ( Prospekt fra Forum Romanum )
Antonio Aquaroni[+]

Veduta del Foro Romano ( Prospekt fra Forum Romanum )

Akvatinte. 292 x 350 mm
Inventarnummer: E347

Stort foto

Tre søjler er det der står tilbage af Vespasians tempel på Forum Romanum i Rom. Til venstre for søjlerne, ude ved venstre billedkant, ses den ene kortside af kejser Septimus Severus’ triumfbue. Inden udgravningen af Forum Romanum startede i slutningen af 1700-tallet, stod jorden næsten op til de korintiske kapitæler som afrunder templets 14,2 meter høje søjler. Søjlerne, som kobberstikket kan fortælle, var blevet udgravet på Antonio Aquaronis tid. Templet blev først tænkt rejst for den romerske kejser Titus Flavius Vespasian (9-79 e.Kr.). Men det blev også tempel for hans ældste søn Titus (39-81e.Kr.) da han døde, kun to år efter sin far. Trods stor påholdenhed, påbegyndte Vespesian et af Roms mest spektakulære og monumentale byggerier – Colosseum.

Antonio Aquaroni var ansat af Calcografia Camerale til at levere hele serier af prospekter, som så blev udgivet. Calcografia Camerale var blevet etableret i 1738. Her trykte og udgav man grafiske værker.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor