|
Henrik Olrik[+] Gratierne og Amor Afstøbning. Biscuit. 33 cm De tre kvinder tilhører kredsen omkring den romerske kærlighedsgudinde Venus. Og med Amor for foden af de tre skønheder, er kærlighedsmotivet gjort særlig tydeligt i denne komposition. Thorvaldsen modellerede gruppen i 1817-19 i Rom. Denne lille version måler blot 33 cm. – til sammenligning med originalmodellens 171 cm. Og er udført i biscuit dvs. hårdt brændt porcelæn uden glasur. Fra 1771 fremstillede Den kongelige Porcelainsfabrik i København biscuit-figurer, og fra 1838 er en række Thorvaldsen-værker med i fabrikkens sortiment. Gratierne og Amor spillende på lyre blev kopieret i 1854. Thorvaldsen selv besøgte en enkelt gang, 6.januar 1844, Den kongelige Porcelainsfabriks butik i Købmagergade i København. |
Mød os på
Facebook Instagram Trip Advisor