Bg_logo_top

Tilbage til Samlingerne

Spejl med Achilleus, Thetis, Athene og Automedon. Etruskisk

Spejl med Achilleus, Thetis, Athene og Automedon.
Etruskisk, ca 300 f.Kr.

Bronze. 14,8 cm diameter
Inventarnummer: H2170

Stort foto

På dette spejl er en scene fra Homers Iliade gengivet. Gudinden Thetis overrækker sin søn Achilleus hans nye våben fremstillet af smedeguden Hefaistos. Til venstre står gudinden Athene, til højre Automedon, Achilleus’ vognstyrer. I baggrunden er en tempelfacade. Athene er formentlig den olympiske gud, som hyppigst er identificeret på de etruskiske spejle. Dette hænger sammen med hendes letgenkendelige attributter: hjelm, spyd, ægide (skjold eller brystpanser med gorgonen Medusas hoved) og ugle. Mange af de etruskiske spejle har indgraverede figurdekorationer på bagsiden. Det er ofte toilettescener med unge mænd og kvinder, der bader, klæder sig på og smukkeserer sig. De mest populære motiver var dog scener fra den græske mytologi, som i det aktuelle tilfælde. De mytologiske karakterer på spejlene kan ofte identificeres ved indskrifter på etruskisk eller latin. Disse spejlindskrifter er samtidig en vigtig kilde til vores viden om etruskisk litteratur og kendskabet til de etruskiske guder.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor