Statuette af Osiris. Romersk

Statuette af Osiris.
Ægyptisk, Sentiden, 664 f.Kr.-332 f.Kr.

Bronze med spor af forgyldning. 9,5 cm
Inventarnummer: H36

Stort foto

Fascinationen af Ægypten Ture på tværs

Osiris, Dødsrigets hersker

En af de vigtigste og mægtigste guder i oldtidens Ægypten var dødsguden Osiris. Ifølge myten var han en ægyptisk farao, der blev myrdet af sin bror, Seth. Hans hustru Isis genoplivede ham med hjælp fra gravguden Anubis, og Osiris blev hersker over Dødsriget. Osiris er altså både en død og en genopstanden gud. Derfor gengives han med et levende ansigt og åbne øjne, mens kroppen er indhyllet i de dødes mumiebind. I hænderne holder han to herskersymboler: krumstaven og plejlen.

Som hersker i Dødsriget var Osiris dommer over de døde. I hans hal blev den dødes hjerte vejet, og kun hvis hjertet var lettere end en fjer – et tegn på et godt og retfærdigt liv – blev personen genfødt til evigt liv i Osiris’ rige. De, der havde tunge hjerter efter at have levet et falskt og uretfærdigt liv, blev derimod spist af monstret Ammut.