Ushabti. Ægyptisk, Sentiden

Ushabti.
Ægyptisk, Sentiden, 300-tallet f.Kr.

Ægyptisk fajance. 13,0 cm
Inventarnummer: H370

Stort foto

Fascinationen af Ægypten Ture på tværs

Tjener for de døde

I Thorvaldsens samling findes et antal små statuetter. Oldtidens ægyptere gav ofte de afdøde disse små menneskelignende figurer, såkaldte ushabtier, med i graven. I Dødsriget skulle de tjene den døde og udføre det arbejde, som vedkommende blev pålagt af dødsguden Osiris. Derfor har ushabtier ofte arbejdsredskaber i hænderne. På figurerne ser man tit inskriptioner med den dødes navn eller uddrag fra Dødebogen – en magisk tekst, der skulle vække figurerne til live og få dem til at arbejde. Teksten på en ushabti kunne lyde: “Oh ushabti! Hvis jeg råbes op for at gøre noget arbejde, der udføres i Dødsriget, så skal du udpege dig selv på mine vegne, når markerne skal dyrkes, flodbredderne overrisles eller sand flyttes fra øst til vest.”