Bg_logo_top

Tilbage til Samlingerne

Kanopekrukke. Ægyptisk Sentid

Kanopekrukke med sjakalhovedlåg og hieroglyfindskrift.
Ægyptisk, Sentiden, 664 f.Kr.-332 f.Kr.

Alabast med blå farvespor. 40,5 cm
Inventarnummer: H386

Stort foto
  • Toppen af kroppen

    Kanopekrukke

    Ansigtet, hovedet af en gud var i det gamle Egypten nok til at beskytte den døde på rejsen til Underverden. Til hver mumie hørte fire krukker med de vigtigste indre organer. De blev, ligesom kroppens hylster, tørret og balsameret for at kunne overgå til dødsriget. Ved ankomsten til Underverdenen skulle guden for frugtbarhed, død og opstandelse, Osiris, dømme de døde.

    Krukkerne på Thorvaldsens Museum bærer traditionen tro hovederne af Osiris fire sønner, dæmoner, der repræsenterer underverdenens fire verdenshjørner. Mod nord: et hundehoved, mod syd: et menneskehoved, mod øst: et sjakalhoved og mod vest: et falkehoved. Med låget på krukken, altså hovedet på kroppen, blev den afdødes organer omsluttet af en symbolsk, guddommelig krop. Forvandlingen og rejsen til Underverdenen var begyndt.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor