Bg_logo_top

Undervisningsprofil

Det klassiske dannelsesstof får ny energi, når børn og unge besøger museet.

Trappen ved indgangen til Thorvaldsens Museum

Vores undervisningsaktiviteter har to omdrejningspunkter. Et klassisk og et nutidigt. Vi udnytter spændingsfeltet mellem disse til at formidle en indsigt i den klassiske kunst og tradition, som museet repræsenterer, og samtidig åbner vi op for en nytænkende brug af netop dette materiale. For selv om vores museum er fyldt med klassisk dannelsesstof, er det ikke blot noget eleverne skal ”lære om”, men noget de gerne må bruge og tænke videre i. Det er vores erfaring, at muligheden for dette åbner sig, når samtidskunstnere og nye medier bliver medspillere i undervisningen, og eleverne selv forholder sig kreativt til det klassiske materiale.

Elevernes blik på Thorvaldsen og museet kan have værdi for dem selv, men også for andre. Vi mener, at formidlingen bliver mere interessant, når forskellige stemmer kommer til orde. Det tager vi højde for i vores undervisningsaktiviteter.

Mød os på

Facebook Instagram Trip Advisor