Udstillingen handler netop om Bøggilds skulpturer i det offentlige rum: Ceresbrønden i Aarhus, Bjørnebrønden i Nykøbing Falster, Radiofoniskulpturen i København, Hjort og ørne i Hillerød, Ørnebrønden på Sønderborg Slot, og To søstre i Glostrup. Selvfølgelig viser vi ikke værkerne selv. De står, hvor de står, og er tilgængelige for enhver. Det er hele det tilgrundliggende skitsemateriale i form af tegninger og modeller, som udstillingen lægger frem, imidlertid ikke. Udstillingens målsætning er at komme bag om de færdige skulpturer ved hjælp af skitserne – ned til forudsætningerne og ind til de overvejelser, kunstneren har gjort sig.
Og skitserne og modellerne er ikke mindre interessante end de færdige værker, da Bøggild havde en forkærlighed for arbejdet med skitsen og processen. Nok var Bøggild længe om at levere de færdige værker, men han var lynhurtig på hænderne, når han modellerede sine skitser. Der er fart over feltet og en tydelig sanselig glæde ved leret som materiale.
Med sit fokus på skitser og modeller har udstillingen en udvidelse og et efterliv i det offentlige rum. Den spiller sammen med, det der står derude – forholder sig til disse værker. Publikum skal efter udstillingen ud og se værkerne i virkeligheden! Skitserne og udkastene skal give en større glæde ved og indsigt i de skulpturer, som mange ikke har kunnet undgå at lægge mærke til, selvom man måske ikke lige kender kunstnerens navn. Det er det, udstillingen skal råde bod på.
Det særlige ved billedhuggeren Mogens Bøggild er, at han satte naturlighed over alt andet. I en tid, hvor kunsten skulle være abstrakt, insisterede han som naturalist på altid at tage udgangspunkt i naturstudiet. Det var Bøggilds opfattelse, at den kunstner, der ikke anerkendte iagttagelsen af naturen som kunstens fundament, løb en stor risiko for at blive overfladisk eller gå i selvsving.
Som oftest hentede Bøggild derfor sine motiver blandt dyrene. Og det er dyrelivets dramatiske sider, der især optog ham samt fastholdelsen af øjeblikket: Den fastholdte bevægelse, når ørnen slår med vingerne, når grisene løber og når hjorten brøler. Men Bøggilds dyremotiver handler alligevel også om mennesker. Det handler om den menneskelige eksistens. Når vi ser Ceresbrønden, også kaldet Grisebrønden, skal vi ikke kun tænke en so med sine unger, vi skal også tænke på en mor med sine børn.
Udstillingen og udstillingskataloget, der rummer tekster af museumsdirektør Stig Miss, museumsinspektør William Gelius og ph.d. stipendiat ved Aarhus Universitet Rasmus Kjærboe, er støttet af Beckett-Fonden, Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og Hustru, Maleren Gerda Eickhoffs Fond, Knud Højgaards Fond, Oda og Hans Svenningsens Fond og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat.
Udstillingen er arrangeret af museumsinspektør William Gelius og mag.art. Ulla Norton Kierkgaard.
Mogens Bøggild, Radiofoniskulpturen.
Opsat 1950.
Mogens Bøggild, Model til Ceresbrønden, 1940. Foto: Skissernas museum.
Mød os på
Facebook Instagram Trip Advisor