Decembristerne besøger Thorvaldsen

13. juni – 1. september 2013

Udstillingen blev forlænget til 29. september

Ole Broager ”Jens”. Foto: Erling Jeppesen.
Ole Broager ”Jens”. Foto: Erling Jeppesen.

Spejle, el-guitarer og marmorplader. Kunstnersammenslutningen Decembristerne indtog Thorvaldsens Museum med skæve og uforudsigelige værker, der spillede op til Bertel Thorvaldsens klassiske skulpturer.

Om udstillingen

Det var alt andet end en neutral arkitektonisk ramme, der i 2013 udgjorde omgivelserne for Decembristernes udstilling, og det var overraskende, hvad der skete i mødet mellem klassisk kunst, moderne kunst og farverig arkitektur. Med materialer som tæpper, højhælede sko og beton, fordelt i de mange rum på museet, forholdt Decembristerne sig helt konkret til Thorvaldsens skulpturer og museets arkitektur.

Heine Kjærgaard Klausen ”An eternal fight for love”. Foto: Erling Jeppesen.
Heine Kjærgaard Klausen ”An eternal fight for love”. Foto: Erling Jeppesen.

Decembristerne

Kunstnersammenslutningen Decembristerne udstillede første gang i 1928, i december. Decembristerne var hverken dengang eller nu holdt sammen af et formuleret kunstnerisk program eller et bestemt kunstnerisk sprog. Tværtimod har et billedsprog, der peger i flere retninger været et særkende. Gruppen består også i dag i den grad af individualister.

Udstillere 2013

Bank & Rau (gæster): Rum 1
Dorris Bloom: Rum 2
Ole Broager: Rum 18
Elmer: Butiksområde
Henrik Flagstad: Rum 20
Sys Hindsbo: Gården
Deirdre J. Humphrys (gæst): Rum 11
Ellen Hyllemose: Repos (ved Herkules)
Birgit Johnsen & Hanne Nielsen: Rum 17
Heine Kjærgaard Klausen: Rum 7
Oda Knudsen: Kristussalen
Jørgen Carlo Larsen: Rum 3
Henrik Menné : Rum 9
Bodil Nielsen: Rum 21
Jesper Rasmussen: Forhal
Steen Møller Rasmussen: Rum 4
Ane Mette Ruge: Rum 8
Hans Christian Rylander: Forhal
Andreas Schulenburg (gæst): Rum 15

Tak

Udstillingen, udstillingskataloget og kunstnerne modtog støtte fra Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Københavns Billedkunstudvalg, Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Toyota-Fonden.