Gå til hovedindhold
skrivebanner

AT SKRIVE ER AT REJSE..

- En kreativ skriveworkshop på museet
10. okt., 24. okt., 7. nov. kl. 17.00 - 19.30

Kom med på en enestående kreativ skriverejse på Danmarks første museum. Thorvaldsens betagende skulpturer danner I forbindelse med vores kommende særudstilling På Rejse rammen for en inspirerende skriveworkshop for alle, der har en passion for at skrive eller har mod på at undersøge hvad det skrevne ord kan åbne af nye muligheder.
Workshoppen strækker sig over tre torsdage, hvor du vil opleve oplæg, sparring og fordybelse i skrivningens kunst. Udgangspunktet er museets aktuelle udstilling På Rejse, der tematiserer rejsen – både den indre og ydre. Du står frit til at skrive om, hvad der inspirerer dig.

Undervejs vil der være korte oplæg om Bertel Thorvaldsens liv og hans samtids forhold til rejsen. Derudover byder workshoppen på skriveøvelser og mulighed for konstruktiv feedback. Der er ingen krav om at dele dine tekster eller deltage i diskussioner, medmindre du selv ønsker det.

Bertel Thorvaldsens rejse fra et fattigt København til en verdensberømt karriere som billedhugger i Italien vil tjene som inspiration gennem hele workshoppen. På den sidste workshopdag vil der være oplæsning af udvalgte tekster af en anerkendt skuespiller. 

Dine værter er journalist og forfatter Helle Merete Brix og romanforfatter og underviser Helle Højland, som begge har mange års erfaring i at afholde kurser i kreativ skrivning på tværs af alle genrer.

Datoer:

  • Torsdag den 10. oktober kl. 17:00-19:30
  • Torsdag den 24. oktober kl. 17:00-19:30
  • Torsdag den 7. november kl. 17:00-20:00

For mere information om underviserne, besøg deres hjemmesider:

Kom med på en transformerende rejse. 

KØB BILLETTER HER