FORDYBELSESFORLØB FOR UNGE OM PORTRÆTTEGNING
29. og 31. juli
Introduktion til de klassiske tegneteknikker med billedkunstner Julie Boserup
Vi gør som Thorvaldsen gjorde og øver os i de klassiske portrættegneteknikker. Der introduceres til ansigtets opbygning og proportioner, observationstegning, helhed og detalje, lys og skygge mv. Vi tegner portrætbuster på museet, studerer ansigterne på museets facade og tegner hinanden.
I forløbet er der plads til fordybelse, og I får et godt grundlag at tegne videre fra – på klassisk maner eller ved at bryde alle regler.
Julie Boserup er samtidskunstner, og hun arbejder med foto, collage og tegning, gennem værker der leger med den måde vi ser og opfatter flade og rum. Hun er klassisk trænet i tegning og bruger i dag tegningen som modspil til fotografiet.