Gå til hovedindhold
Rumpistol

RUMPISTOL – GOING INSIDE

8. NOVEMBER KL. 20.00

UDSOLGT

Hele efteråret fejrer vi museets 175 års jubilæum med en række arrangementer og oplevelser på museet!
Kom med til Thorvaldsen & Musikken, når vi denne gang byder velkommen til Rumpistol og en sanselig aften i musikkens tegn. Med helt ny musik dykker Rumpistol ned i de dybeste følelser i mennesket og skaber denne aften en helt unik meditativ atmosfære i museets forhal.  
Igennem 20 år har Jens Berents Christiansen aka Rumpistol udviklet sig til en af sin generations bedste og mest nysgerrige elektroniske musikere og producere. Men siden 2020 har hans karriere taget nye markante drejninger, motiveret af personlige oplevelser.
Efter at være gået ned med stress i 2018 skabte han det nedbarberede, neoklassiske album ”After the Flood” (2020), skrevet til klaver og strygere, da han pga. sygdommen ikke kunne benytte computeren som arbejdsredskab. En frugtbar metode, som han elaborerede på efterfølgeren ”Isola” (2022), hvor bas og trommer kom til sammen med mere jazzede vibes. 
Den udvikling fuldender han nu med det afsluttende værk i sin klavertrilogi: ”Going Inside”, der – som titlen afslører – dykker endnu dybere ned i sindets eksistentielle dybder.
Ved at arbejde med et mere organisk udtryk og sin egen skrøbelighed har Rumpistol med sine to seneste album fået hul igennem til mange nye lyttere, der har kunnet spejle sig i musikken og bruge den til at bearbejde sorg, angst og stress.
Kom med til en smuk aften på Thorvaldsens Museum.
 

 

Jens Berents Christiansen | Klaver, synthesizere, komposition, produktion

Selma Trier | Harpe Maria Jagd | Violin Line Felding | Cello  Julius Ditlevsen | Fløjte  DíSA | Vokal

Stine Grøn | Vokal  Emil de Waal | Trommer  Anders Stig Møller | Bas  Kristian Hoffman | Lap steel

Bilal Irshed | Oud  Serkan Yildirim | Duduk  Fanny Brandt | Rammetromme