Gå til hovedindhold
Skulptur af gratierne med amors pil

MASTERCLASS: 

SKULPTUR & ARKITEKTUR MED THORVALDSEN

D. 5. & 7. DECEMBER / kl. 15.00 - 18.00

Går du rundt med et hemmeligt ønske om at lære mere om de kunstskatte museerne gemmer på?

Tag en pause fra kulden og juletravlhed når Thorvaldsens Museum i december giver dig en eksklusiv mulighed for at få et mere dybdegående indblik i kunst og arkitektur. Vi byder nemlig på vores populære masterclass med introduktion til skulptur og arkitektur set gennem Thorvaldsens kunst og Bindesbølls smukke museum.

Museets direktør Annette Johansen vil sammen med overinspektør og Seniorforsker, ph.d. Margrethe Floryan guide dig igennem en introduktion til skulpturkunsten og museets farverige arkitektur over en eftermiddag. Kurset vil give et nyt perspektiv på kunsten og arkitekturen samt introducere dig til aspekter af Thorvaldsens kunst og den særlige arkitektur. Få mere ud af kunsten og dine fremtidige museumsbesøg.
 

Pris: 100 kr.


BOOK BILLETTER HER.


Dagens program vil være inddelt i to moduler: 

15:00 - Velkommen
15:10 - Museumsdirektør Annette Johansen fortæller om skulptur som kunstart, med tilbageblik til antikken og renæssancen, om Thorvaldsens forankring i den store tradition og hans Rom-verden og stjernestatus
15:40 - Overinspektør Margrethe Floryan fortæller om Thorvaldsens karriere i Rom, men også de mange værker rundtomkring i Danmark.
16:10 - Spørgsmål
16:20 - Pause kaffe/te og kage
16:40  - Museet som historisk fænomen, med tilbageblik til de tidligste museer i udlandet og med eksempler på kendte danske museer.
17:10 - Introduktion til Thorvaldsens Museums arkitektur, om arkitekten M.G. Bindesbøll, hans tid i Rom og Napoli, og om husets farver og mønstre
17:40 - Spørgsmål & tak for i dag
 

Museet sørger for kaffe, te og kage under kurset. Når masterclassen er afsluttet, får hver deltager en bog fra museet med hjem.


Hvor: Thorvaldsens Museum

Hvornår: d. 5. eller 7. december kl-. 15.00 - 18.00

Billetter købes her.