Gå til hovedindhold
Dokumentar banner

Bertel Thorvaldsen – Frihedskæmperen fra evigheden

1.2.2024 KL. 18.00

Nu kan du snart komme tættere på Thorvaldsen, når den helt nye dokumentar Bertel Thorvaldsen – Frihedskæmperen fra evigheden får premiere på DR! Vi tager forskud på glæden og fejrer det ved at invitere til gratis forpremiere på museet. Efter filmen kan du møde instruktør, producer og skuespiller i en talk, der giver indblik i skabelsen af den nye dokumentar. Herefter vil baren være åben og DJ'en vil skabe bløde toner til lejligheden. Det er gratis at deltage, men der er begrænset plads, så det er efter først til mølle princippet! 

Om dokumentaren
Thorvaldsen er nok den største superstjerne af en kunstner vi har haft her i landet. Som 11-årig kommer Thorvaldsen ind på Kongens kunstakademi. Han vinder samtlige medalje-prøver på sin vej op gennem akademiets klasser og bliver til sidst tildelt det tre-årige rejselegat til Rom for at lære at hugge i marmor. Han ender med at blive i Rom i mere end 40 år, da mulighederne i Danmark er for begrænsede for hans enestående talent.
Del af serien Store danske kunstnere produceret til DR og danske museer med støtte fra Augustinusfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett Fonden, Ny Carlsbergfondet, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, A.P. Møllerfonden og Nordvisionsfonden.
Producent Lars Rønnow Torp, Manuskript og instruktion Thomas Roger Henrichsen, Fotograf Lars Bonde, Klip Allan Christensen

BOOK PLADS HER.