Gå til hovedindhold
Banner sort figur

TOPIC TALKS X THORVALDSENS MUSEUM 

25. JUNI kl. 19.00


Kom med til en aften på museet hvor vi i samarbejde med Rundetaarn dykker ned i bergrebet ’Figur’. 

Hvad enten figurer er abstrakte eller figurative, forholder vi os til dem. Vi oplever verden og dens figurer ved kropsligt og mentalt at bevæge os igennem, ind i og rundt om dem. I litteraturen er figuren en skikkelse, en rolle, et væsen. I anatomien er figuren en krop, en form, et omfang. I matematikken er figuren en forbindelsen af flader eller linjer. I musikken er figuren en sammenhængende gruppe af toner. I dansen er figuren en serie af bevægelser. 

Til arrangementet “topic:figur” i hhv. Rundetaarn (24. juni) og på Thorvaldsens Museum (25. juni) kan du hvert sted opleve tre talere, som på hver deres måde undersøger og udfolder emnet figur ud fra egen faglighed, interesse og position. 

Denne aften undersøger Topic Talks igennem en række foredragsholdere det uigenkendelige over for det genkendelige, det abstrakte over for det figurative og betragter figuren fra perspektiver, der udfordrer og bevæger vores forestillinger om den – som fænomen, skulptur og metode.

“topic:figur” finder sit afsæt i udstillingen Sculpture to Sculpture, der lige nu kan opleves i Rundetaarn. Udstillingen er kurateret af Henriette Noermark og funderet på teorier af Willy Ørskov. Som billedhugger og teoretiker forholdt Willy Ørskov sig til skulpturen på dens egne præmisser, og han mente, at den skulle appellere til sanser og krop i højere grad end til narrativer og referencer. Den skulle være åben og tale til hele verden. 
På udstillingen kan man opleve fem samtidskunstnere gå i dialog med skulpturen fra forskellige perspektiver. Nogle med et anerkendende nik til Ørskovs teorier, andre frie af dem. Bertel Thorvaldsens nyklassicistiske skulpturer er overvældende i såvel volumen som arkitektonisk indpakning på Thorvaldsens Museum, og hans afbildninger af regenter og kultureliten står side om side i de skønne, farverige rum. 

Vi glæder os til at møde jer til en aften i spændende samtaler om figurer og deres særlige egenskaber.

Talere på Thorvaldsens Museum

Louis Alderson-Bythell
Medstifter af Material Think Space (This talk will be in English)

Kristian Tylén
Lektor i kognitionsvidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet


Ida Hørlyck Thomsen
Samtidsdanser og koreograf

Hvor:
Thorvaldsens Museum d. 25. juni kl. 19.00
Rundetaarn d. 24. juni kl. 19.00
Pris : 110 kr.

Køb billet her.