Skip to content
Portræt af Maja Lykketoft
Maja Lykketoft
Fotokredit: Heidi Maxmiling 

TALK OM THORVALDSEN OG SALONVÆRTINDERNE: MAJA LYKKETOFT

24. MAJ 2022 KL.17.00


Kom forbi museet når kulturformidler Maja Lykketoft fortæller om Thorvaldsen og salonværtinderne. Med udgangspunkt i Thorvaldsens egne portrætbuster og skulpturer af Salonværtinderne eller deres familie, fortæller Maja om den tid, hvor kulturens kvinder hverken blev berømmet, belønnet eller lønnet for deres store indsats.

Thorvaldsen mødte gennem livet mange kvinder, der fik betydning for hans karriere. Han havde nære forbindelser til mange af Københavns førende kvinder - de såkaldte salonværtinder. Salonværtinderne støttede mange af tidens kunstnere økonomisk og inviterede til salonaftener hvor kunstnere, videnskabsfolk og beslutningstagere kunne udveksle tanker. Salonværtinderne var med til at løfte Thorvaldsen frem mod sin stjernestatus - mest velkendt er hans forbindelse til baronesse Christine Stampe, der inviterede ham til at bo på Nysø Gods, lod opføre ham et atelier og havde en stor aktie i at Thorvaldsens Museum blev en realitet. Men også Friederike Brun fra Sophienholm, Charlotte Schimmelmann fra Sølyst blev vigtige mæcener for Thorvaldsen.

Sted: Thorvaldsens Museum
Pris:
120 kr (inkl. entré til museet)
Varighed:
1 time

Køb billet her
Christine Stampe buste
Salonværtinde Christine Stampe