Skip to content
Undervisning HF (2)

Skulptur, analyse og kristendom

Ungdomsuddannelserne og VUC

Dette forløb er målrettet jer, der besøger Thorvaldsens Museum i fag som religion, dansk og billedkunst.
I har måske et ønske om at sætte det, de studerende har lært om eksistens, tro og viden i et nyt perspektiv. 
Ved rundgangen på museet, går underviseren i dybden med nogle af Thorvaldsens nyklassicistiske skulpturer.
Der er fokus på betydningsanalyse og fortolkning, herunder på identifikation af kristne motiver, samt brugen af symbolik og allegorier.
Undervisningsformen bygger på en progression, hvor de studerende inddrages i skulpturanalyserne gennem dialog og praktiske øvelser.
Formålet er, at skulpturerne bliver forståelige for de studerende, og at deres universelle budskaber opleves som relevante og vedkommende.

Varighed: 90 min.
Pris: 750 kr.

BOOK HER

Tilkøb: Tegning
Til dette undervisningsforløb er det muligt at tilkøbe en halv times ekstra undervisning med fokus på tegning, ro og fordybelse. 
Gennem legende, kreative tegneøvelser får de studerende kropsliggjort deres erfaringer med skulpturen, samt trænet deres iagttagelsesevne.
Underviseren igangsætter øvelserne og giver feedback. 
Noter i jeres booking, såfremt I ønsker dette tilkøb.
Varighed: 30 min.
Pris: 300 kr.