BERTEL THORVALDSEN
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) blev født i Grønnegade og voksede op i København i en håndvœrker familie under forholdsvis fattige kår. Faren Gottskalk var indvandret fra Island og arbejdede som billedskærer i træ til skibenes udsmykning. Moren Karen var datter af en degn ved Lemvig.
Den unge Bertel blev optaget på Kunstakademiet i København som kun 11-årig, da man fik øje på hans store tegnetalent. Thorvaldsen formåede dermed at få en uddannelse og samtidig hjælpe sin far på skibsværftet med billedskærerarbejdet. På akademiet blev maleren Nicolai Abildgaard Thorvaldsens mentor og beskytter. Han inddrog ham i sine arbejder, og derigennem blev Thorvaldsen introduceret til landets højeste kredse.

Bertel blev så dygtig som billedkunstner, at han fik tildelt et stipendium, som gjorde det muligt for Thorvaldsen at rejse til Rom for at videreudvikle sit talent. Rom var på dette tidspunkt Europas absolutte kulturelle centrum. Efter seks år i Rom var stipendiet ved at løbe ud. Thorvaldsen stod på tœrsklen til at vende hjem til København, men skœbnen og Thorvaldsen ville det anderledes.
I sidste øjeblik fik han en stor bestilling fra en velhavende englœnder ved navn Thomas Hope. Dette betød at Thorvaldsen kunne blive i Rom. Studietiden blev til arbejdsliv. Ordrebogen blev fuld, og snart var han en af Europas mest kendte og eftertragtede kunstnere. Godt 40 år blev det til i Rom – ikke mærkeligt at han fejrede datoen for sin ankomst til byen, den 8. marts 1797, som sin romerske fødselsdag. Under sit ophold i Rom kaldte Thorvaldsen sig Alberto, og derfor ses initialerne AT (Alberto Thorvaldsen) på en del af hans skulpturer.
Først i 1838 vendte Thorvaldsen tilbage til Danmark. Efter hjemkomsten blev han Københavns første og den dag i dag eneste æresborger. Da han vendte hjem til sin fødeby København, var det som en verdensberømt superstjerne, der havde udført kunstværker til både paven, Napoleon samt kendte og kongelige over hele Europa.
Bertel Thorvaldsen døde den 24. marts 1844 – 73 år gammel. Han blev ramt af en blodprop i hjertet, da han overværede ouverturen til aftenens forestilling i Det Kongelige Teater. Hans kiste blev placeret i et kapel i Vor Frue Kirke, og den 6. september 1848 blev kisten overført til gravkammeret i Thorvaldsens Museums gård kort tid før museets åbning den 18. september 1848, så billedhuggeren efter eget ønske til evig tid kunne være omgivet af sin kunst.

EN PROGRESSIV MAND
Bertel Thorvaldsen testamenterede alt sin kunst og sine samlinger til Københavns befolkning ved sin død. Dermed var han den første kunstner til at demokratisere kunsten, og han gav Danmark det første offentlige museum med gratis adgang for alle. Thorvaldsen var desuden en utrolig vellidt mand, der kunne navigere i alle samfundslag. Han var igennem sin kunst fortaler for frihed, lighed og demokratiet.
LŒR MERE OM MANDEN BAG KUNSTEN HER.
LŒR MERE OM MANDEN BAG KUNSTEN HER.