Gå til hovedindhold
Gården på Thorvaldsens Museum

Museets gård

Museets gård er en af byens gemte juveler - et stille hvilested midt i storbyen. Her kan du læne dig tilbage mellem de malede palmer og laurbærtræer og på en sommerdag drømme dig til Italien, hvor Thorvaldsen levede i 40 år.

Sæt dig på bænkene i de små rum og nyd stemningen, eller tag et hvil i museets gård, hvor 1800-tallets kunstnere har skabt en fredfyldt sydlandsk ramme, med deres udsmykninger af murene med planter og blomster fra norden og fra syden. 

Bertel Thorvaldsen ligger begravet i midten af museets gård omringet af sin kunst og sine samlinger. Der findes akvareller, der viser hvordan indersiden, af Thorvaldsens grav er smukt dekoreret med malede blomster fra både nord og syd på en fin blå baggrund. 

Hele sommeren er det muligt at sidde i gården og få et glas vin, vand, øl eller kaffe, ligesom der er arrangementer i gården.