Spring navigation over
Fontana coll'Obelisco nel circo Agonale (De fire floders fontæne), E348

Forklaring

  • Gian Lorenzo Bernini (1598-1680) var sin tids altoverskyggende kunstneriske geni i Rom. Hans fire floders fontæne på Piazza Navona blev udført 1648-51 på bestilling af pave Innocent 10. (1574-1655). Fontænens fire figurer er allegorier på floderne Nilen, Donau, Ganges og Plata-floden og repræsenterer Afrika, Europa, Asien og Amerika. I fontænens midte står en ægyptisk obelisk, som var bragt til Rom af kejser Caracalla (188-217 e.Kr.). Antonio Aquaroni har tegnet obelisken i fontænens midte med en kraftig skygge. ”Scenograficamente” er det ord Aquaroni anvender i et brev antagelig skrevet efter 15.3.1837 for at forklare om sit arbejde med serien af prospekter efter 24 af Roms fontæner. Han skriver, at han har lagt vægt på at arbejde med perspektiv og med skygge for at prospektet også skal appellere til dem, han omtaler som dilettanter – ukyndige på kunstens område og Roms turister m.fl. Den kraftige skygge skaber meget opmærksomhed omkring obelisken. Skyggen gør det lettere at opdage, hvordan obelisken både står som en genspejling og en kontrast til facaden af den bagvedliggende kirke S. Agnese. Skyggen iscenesætter også den rumlige dybde.

Mål

  • Højde (pladerand) 350 mm
  • Højde (papirmål) 400 mm
  • Bredde (pladerand) 290 mm
  • Bredde (papirmål) 340 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    Giovanni Bernini inv. e scul / Ant. Aquaroni dis e inc / Fontana dell' Obelisco nel Circo Agonale