Spring navigation over
Medaljens forside: Pius 7. Medaljens bagside: Laokoon-gruppen, F103

Forklaring

  • Forside: Portræt af Pave Pius 7.
    Bagside: Laokoon-gruppen. Tommaso Mercandetti var medaljør og stempelskærer, der levede i Rom hele sit liv og arbejdede for den pavelige mønt. Medaljen er en hyldestmedalje til pave Pius 7. På bagsiden er gengivet én af de mest berømte antikke skulpturgrupper – Laokoon-gruppen – der blev fundet i 1506 og straks blev opstillet i Belvedere gården i Vatikanet. Gården blev senere centrum for Vatikanmuseet. Skulpturen blev røvet af Napoleons tropper ved erobringen af Rom i starten af 1800-tallet og bortført til Paris. Men under Pius 7 kom skulpturen atter tilbage til sin gamle placering i museet, og det er den begivenhed, som medaljen skal være et vidnesbyrd om. Derfor bærer medaljen på bagsiden indskriften: MONUMENTORUM VETERUM RESTITUTORI, dvs. (til ære for) den, der har reddet de gamle monumenter – nemlig pave Pius 7, som er afbildet på medaljens forside. Udstillet i rum 38 på museet.

Mål

  • Diameter 42 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    PIO VII PONT. MAX. ANN. XVIII / MONUMENTORUM VETERUM RESTITUTORI
  • Type

    Indskrift