Spring navigation over
Kohlbeholder, H256

Forklaring

  • Denne beholder består af to træcylindre og en stav derimellem, der i lukket tilstand holder svinglåget på plads. I den ene cylinder findes stadigvæk rester af den kohl, beholderen oprindeligt blev brugt til. Kohl er et sort pudder fremstillet af blysulfider, som blev påført øjenomgivelserne med kohlstavens tykke ende vædet i vand og derefter dyppet i kohlen. Kohl, der blev brugt af både kvinder og mænd, var den vigtigste del af ægyptisk kosmetik, som også inkluderede læbestift, rouge og øjenskygge. Brugen af kosmetik i det gamle Ægypten havde adskillige funktioner. Den var forskønnende, afværgede øjeninfektioner og beskyttede imod solens stråler. Måske endnu vigtigere vækkede den Horus-øjet, som symboliserede beskyttelse, helbredelse og endelig genopstandelse, der var den mest fundamentale del af ægypternes religion, og deres stræben efter evigt liv.