Gå til hovedindhold
GENSKIN BANNER UDKAST-1

GENSKIN

13. MARTS KL. 16.00 - 19.00

Kom med til åbning af vores nye særudstilling GENSKIN!
I udstillingen indtager Thorvaldsens samling af rigt udsmykkede etruskiske spejle de stemningsfulde rum. Med fortællinger om oldtidsfolkets mytologier, sprog, kultur og samtidsforhold rækker spejlene både helt tilbage til antikken og frem i vores samtid. 

Vi byder på vin, DJ og taler. Det er gratis at deltage og alle er velkomne!


OM UDSTILLINGEN

Spejle har altid fascineret mennesket. Betydningen af refleksion kan genfindes i myter og ritualer overalt i verden. Nogle fungerer på mystisk vis som orakler eller portaler til andre verdener, ligesom de kan have ondt afværgende egenskaber. I spejlfladerne kan vi også møde os selv, vores eget spejlbillede.

Udstillingen GENSKIN udfolder historien om de udsmykkede spejle fra det gamle Etrurien. Spejlene giver os gennem deres rige billedverden et vigtigt indblik i oldtidsfolkets mytologi, religion, kultur og samfundsforhold.

Opdag etruskernes sofistikerede og smukke håndværk, spejlenes rolle som luksusobjekter og statussymboler, og betydningen af deres mytologiske afbildninger. Få et sanseligt indblik i en forsvundet civilisation og oplev, hvordan etruskernes kunst og verden stadig reflekteres i kunsten.


Hvornår: 13. marts
Tid: 16.00 - 19.00
Pris: Gratis