Gå til hovedindhold
Banner fra særudstillingen Kærlighed

Kærlighed - Thorvaldsens tegninger

Dette efterår kan man på Thorvaldsens Museum opleve kærlighedens mange ansigter i udstillingen ”KÆRLIGHED – THORVALDSENS TEGNINGER”. Vi byder indenfor til en sjælden oplevelse af billedhuggerens tegninger og skitser, som er subtilt iscenesat gennem seks fortællinger om kærlighed. 

Kærlighed har altid været en stærk drivkraft bag mange af menneskets handlinger – smukke som grimme – og kan være årsag til både lykke og smerte. Hos billedhuggeren Bertel Thorvaldsen var den romerske kærlighedsgud Amor den figur, han skildrede flest gange i både tegninger og skulpturer. Mange af de mytologiske motiver, som Thorvaldsen var særligt optaget af, har netop kærligheden som omdrejningspunkt. De udstillede tegninger viser kærligheden både i forhold til hans eget liv og i en almenmenneskelig og mytologisk sammenhæng.
Gennem de seks fortællinger om kærlighed kommer publikum helt tæt på Thorvaldsens udtryksfulde og fantastiske tegninger. Selv om motiverne er nogle andre end i nutidens kærlighedsskildringer, er følelser og temaer meget aktuelle også i dag. 
Tegningernes relevans og betydning understøttes af scenografi, tekster, film og lyd.
Amor bag trådnet
Thorvaldsens tab
I løbet af udstillingsperioden inviterer museet på en række arrangementer med kærligheden i fokus. Deltag blandt andet i talks med meningsdannere og kulturpersonligheder om forskellige aspekter af kærlighed, prøv vores tegnehold eller et af vores meditative kærligheds-lydbade.
Udstillingen er den første i en række af fokusudstillinger med udgangspunkt i museets samlinger, som er udviklet med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.   

Udstillingsperiode:  19.11.2021 – 31.07.2022 

Pressemappe
Logo Louis-Hansens Fond