Gå til hovedindhold
josephine banner

JOSEPHINE PHILIP 

3.11.2023 KL. 19.00
Der er en helt særlig og sanselig aften i vente, når Josephine Philip indtager museets smukke rum med hendes fantastiske band. I det storslåede rum mellem Thorvaldsens største skulpturer vil du kunne nyde at opleve Philip live med et set up skabt særligt til aftenen - hendes dragende musikalske univers bevæger sig fra det intime akustiske rum til store Bond-agtige produktioner og videre over i en mere maskinel trip-hop æstetik. Det hele bundet sammen af Philips nærværende og tryllebindende stemme. Kom med og oplev en uforglemmelige aften på museet. 
 
Sanger, komponist og performer Josephine Philip har længe været en vigtig del af den danske musikscene med samarbejder som Darkness Falls, Trentemøller, JaConfetti mm. I maj 2022 udgav hun sit første soloalbum We Get Lost And Found (Midnight Confessions). Albummet er skrevet i en tid, hvor frygt og håb sloges om pladsen i os, under den pandemiske lock-down. Gennem sit debutalbum kanaliserer Josephine de følelser og reflektioner som fik plads og blev tydelige, da verden lukkede ned I 2020. Glæde, kærlighed, angst, frustration, intuition og tilstedeværelse – vores skrøbelighed side om side med vores modstandskraft. 
 
Philip har haft 3 singler fra debutalbummet i A-rotation på P6 Beat og albummet blev modtaget med roser i ind og udland bl.a. 5 stjerner fra Gaffa.

Hele albummet er skrevet og produceret i samarbejde med producer og musiker Lasse Martinussen, som også spiller med live.
 KØBE BILLETTER HER.

Om Josephine
Josephine Philip er en del af duoen Darkness Falls. Hun var halvdelen af ​​den dynamiske duo JaConfetti med Ane Trolle, var grundlægger af kvinde-ska-bandet Favelachic og den populære DJ duo Dullen & Dyken. Hun har skrevet sange og optrådt med Trentemøller, og har for nylig samarbejdet med den tyske komponist og musiker Christian Löffler. Hun er medskaber og den ene halvdel af ​​performance duoen Philip | Schneider – en eksperimentel duo med den ene fod rodfæstet i lyd og den anden i billedkunst, et samarbejde med komponist og sanger Hannah Schneider. Siden dannelsen i 2019 har ensemblet allerede været at finde på nogle af de mest indflydelsesrige danske kunstinstitutioner. Josephine er også medstifter af selskabet Midnight Confessions, som hun driver med Hannah Schneider. 
 
 
"Josephine Philips tydelige sangskrivningstalent og imponerende
vokalteknik får i den grad lov til at brillere i mørket.
We Get Lost And Found er et spændende første spadestik mod lovende fremtidige soloprojekter."
(Gaffa om debutalbummet We Get Lost And Found)
 
"Musikalsk set er ’We Get Lost and Found’ toptunet og finsmurt, og det er voksent i den forstand, at virkemidlerne aldrig overdrives."
(Politiken om debutalbummet We Get Lost And Found