Gratis entré ved undervisningsbesøg
Følgende grupper har, sammen med deres lærere og pædagoger, gratis adgang til museet. Alle besøg skal bookes på forhånd, også hvis gruppen går rundt på egen hånd:
Følgende grupper har, sammen med deres lærere og pædagoger, gratis adgang til museet. Alle besøg skal bookes på forhånd, også hvis gruppen går rundt på egen hånd:
- Daginstitutioner – vuggestuer og børnehaver
- Grundskoler
- Efterskoler
- FGU
- Ungdomsuddannelser: Gymnasier, HF og Erhvervsuddannelserne
- Voksenundervisningscentre - Studenterkurser og VUC
Lærere og pædagoger har mulighed for et gratis forberedelsesbesøg, hvis de skal forberede undervisning eller en pædagogisk aktivitet på museet. Book forberedelsesbesøg her.
Andre uddannelsesinstitutioner
Er meget velkommen og kan besøge museet for almindelig entrepris pr. person.
Garderobe
I underetagen har vi indrettet særlige garderobeskabe til besøgende klasser og andre grupper af børn og unge. Nøglen udleveres i billetsalget og returneres hertil.
Toiletter
Toiletter findes i underetagen.
Madpakker
Museet har desværre ikke de optimale spisefaciliteter. Det bedste sted at spise, når vejret tillader det, er på den store fortrappe foran museet. Daginstitutioner og grundskoler, der har booket undervisningsforløb, har dog mulighed for at spise deres medbragte mad i skolegarderoben. Det er ikke muligt at booke tid til spisning, og vi beder jer prioritere de yngste besøgende først. Vi har kurve til rådighed, så I kan samle madpakkerne, når børnene afleverer deres tøj og tasker i garderoben.
Tegneudstyr
Ved bestilling af undervisningsforløb, hvor tegning indgår, sørger vi for tegneudstyr. Ved besøg på egen hånd skal klasserne selv medbringe udstyr – fx til Gulve & Geometriforløbene. I er velkomne til at bruge farveblyanter, men undlad venligst tuscher, kul og kridt.